Kooperativ lærning 26. januar 2009
Posted by gruppe12 in Uncategorized.add a comment
Denne film viser SPIL-principper i Koopertiv læring
CL bygger på SPIL- principper[1] som hver eneste opgave, undervisning eller aktivitet skal bestå af. Dette gælder også i IT undervisning. Disse fire er
Samtidig interaktion
Positiv indbyrdes afhængighed
Individuel ansvarlighed
Lige deltagelse
Kooperativ læring i forbindelse med it-undervisning 23. januar 2009
Posted by gruppe12 in Uncategorized.add a comment
Kommunikationskompetencer
I CSCL, Computer Supported Collaborative Learning som er en forskningsbevægelse fra 19érne har man søgt at finde eller udvikle computer programmer der bygger på principper i forskellige grundantagelser. Inden for CSCL forsker man i hvordan arbejdet med computere kan skabe betingelserne for at elever kan arbejde sammen, kommunikativ, i og omkring et program. Computeren fungerer her som et redskab der kan give elever i mange små grupper eller alene de udfordringer som gør læring af stoffet tilgængelig på en anden måde. Inden for CSCl er der en række grundantagelser som fortæller om hvilken kompetencer/metoder eleverne allerede har og hvilken de forsat skal udvikle.
- Den først er at læring ikke blot er noget der foregår inde i hovedet på den enkelte elev, men imellem dem. Læring med computer skal altså ses som værende en social konstruktivistisk aktivitet..
- Derfor skal programmer der vil videre udvikle denne kompetence havde en samarbejde del, eller en skabe del, der give elever en følelse af at kunne skabe deres egen forståelse, et program der ikke giver brugeren en følelse af at der kun er eneste rigtig måde at udføre opgaven på. Et program der er skabt af ”fleksibelt organiserede læreprocesser”1
- Den næste grundantagelse er at Computeren skal fungerer som et redskab hvor hver elev arbejde inden for and/hendes zone for nærmeste udvikling. ”Netop gennem arbejde med problemer der er ”for svære” kan vi med støtte fra mere kompetente lærere og medelever udvikle os hen imod større kompetence”2 (Læring i programmer skal altså kunne ligge op til en didaktik efter Vygotsky teori) Derfor skal programmet indeholde mulighed på flere niveau fra begynder til ekspert. Så man selv kan bestemmer hvor professionel man vil/kan udføre opgaven. Denne del kan også forståelse som undervisningsdifferentiering .
- “In this approach, learning begins with a problem to be solved rather than content to be mastered. This is consistent with new models of teaching and learning that suggest the emphasis of instruction needs to shift from teaching as knowledge transmission to less teacher-dependent learning”. Læring i de gode programmer ligger på en helt anden måde om til at havde problemløserne karakter, i modsætning til de traditionelle programmer, forklaret længerne nede. Programmer der opstiller problemer der kan løsen på måske forskellige måde, eller i hvert fald ved brug at flere metoder, tilgange, tænkemåder da dette vil opleves som mest motiverende.
- Situationer læring, Lave (1991) states that learning is a function of the activity, context and culture in which it occurs, which contrasts with most classroom learning which is abstract and out of context. Education can apply the two basic principles of situated cognition into classroom practice: Situationer læring ligger i forlængelse af de andre ting. Læring skal følges virkelig og relevant, en læring der ligger sig op til den virkelighed brugere kender. Programmer med opgaver der holder sig til virkeligheden eller kan bruges i virkeligheden vil give en større mening at udføre. ( Men virkeligheden mener jeg ikke realistisk eller ikke-fiktiv.) Fiktive spil giver jo spillerne meget social, og det bliver jo netop noget virkelig betydningsfuldt/relevant for dem at spille. Men situationer læring menes altså et program der ikke blot beskæftiger sig på et metaplan, teoretisk med stoffet.
- I kooperativ læring (CL) er der opstilles nogle principper for hvordan den gode undervisningsaktivitet er, SPIL-principper. De er skabt for at kunne skabe den gode aktivitet der netop er bevises at øge indlæring, motivation, og samarbejde.
- Eksplorativ tale er principper for det gode gruppearbejde, disse er bevis med empiri ligesom CL at skabe bedre læring miljøer, og disse principper kan overføres til computer programmer.3 Det er nemlig en stor ”kunst” for en lærer og elever at skabe det frugtbart gruppearbejde. Derfor har alle de programmer som Jeppe Bundgaard laver eller tester alle medtænke kooprasiv læring, Han siger også at de mere trationelle progemmer der ikke lever op til dette krav, kan forbedres ved netop at se deres svaghed og kompentcere for det i undervisnigen.
Der nævnes som en kontras ”Alle pædagogiskdidaktiske designs af læreprocesser, også de netbaserede, indebærer en latent forestilling om, hvad læring er, og hvilke ting der som konsekvens heraf bør karakterisere læreprocessen (Sorensen 1997a; Fjuk & Sorensen 1997). I en meget grov opdeling kan man tale om to forskellige hovedopfattelser:
- Læring som overførsel af information fra en container til en anden (rationalistisk opfattelse af videnstilegnelse)
- Læring som fælles videnskonstruktion i en dialogisk proces (konstruktivistisk opfattelse af videnstilegnelse)”4
Elsebeth K. Sørensen skriver i det forgåenden er der også inde for det netbasered to, grov opdelt tilgange til didaktik. Didaktiken trækker i dag i den retning af at det at se ”læring som fælles videnskonstruktion” er mest giverne i undervisning. Derfor har jeg prøvet at finde ud af hvordan sådan en didaktik ser ud, med mediere. Hvordan forstår man prograbber lærings potentjale og måske mere vigtigt deres mangler inden for denne side, så man kan sætte ind med anden undervisning.
The SMART Table… What on Earth is that? 19. januar 2009
Posted by gruppe12 in Digitale medier, Læring, Undervisning.Tags: SMART table, undervisningsmidler
add a comment
I forlængelse af diskussionen om udnyttelse af it-udstyr, faldt jeg over den her interessante (markedsførings-) video med den såkaldte SMART Table:
Det siges at der kun er produceret et begrænset antal af dem og at de vil være tilgængelige på marked i starten af det her år til en pris på 8000 pund. Det kunne dog være rart at få en mere objektiv vurdering af produktet, hvordan det rent faktisk fungerer som et undervisningsmiddel, hvilke programmer det indeholder og hvilke kompetancer hos eleverne det er med til at udvikle, om det overhovedet kan bruges på dansk etc.. Gad vide om det ender med at være et af de digitale produkter der uddør, fordi det ikke er convenient at benytte, eller om det forholdsvis bliver almindeligt udbredt på institutioner og skoler?
For deltagelse i diskussioner om The SMART Table eller hvis man bare vil få sig et kig i forummet på produktudbyderens hjemmeside, kan man trykke her. Forhåbentligt udøves der ikke censur 
It-udstyr på skoler udnyttes ikke tilstrækkeligt? Eller gør det? 19. januar 2009
Posted by gruppe12 in IT-udstyr, Lærere, Lærerestuderende, Lærerseminarier.Tags: it-ustyr, Lærere, Læring, Medieundervisning
1 comment so far
Lørdag d.17.januar 2009 kunne man på Politikens hjemmeside læse en tankevækkende artikel om læreres brug af it-udstyr i undervisningssammenhæng – eller måske snarere mangel på samme – på trods af de store investeringer på landsplan og i sammenligning med andre lande. Artiklen var tilsyneladende skrevet på baggrund af en ny undersøgelse foretaget af Det nationale forskningscenter DREAM og Nationalt videnscenter for læremidler, der blev offentliggjort i sidste uge.
Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet, som er en af forskerne bag rapporten, siger i følge artiklen:
»Bøger og tavlen er stadig de foretrukne værktøjer i de danske skoler, og når it anvendes, udnyttes mediets mange muligheder slet ikke«
»Vi ser stort set ingen ændring i måden, eleverne tilegner sig ny viden på. Det er tankevækkende, at det står så ringe til, og også overraskende, at lande som eksempelvis Norge, Canada og England er langt foran Danmark på det her felt«
»Det mest overraskende er, at vi fik næsten de samme svar, da vi spurgte lærerne i en tilsvarende undersøgelse i 1995. I de mellemliggende 13 år har der været en massiv investering og en rigtig flot indsats fra Undervisningsministeriet især på folkeskolens område, og alligevel er der sket meget lidt«
Kirsten Drotner efterspørger, at man sætter klare mål for, hvordan man i en undervisningssammenhæng får eleverne til at gøre brug af de nye digitale medier, for det er ikke tilstrækkeligt, hvis medieundervisning er begrænset til brug af tekstbehandling og informationssøgning på nettet, når der er så bred en vifte af muligheder på dette område.
Kirsten Drotner har på sin vis ret i sin kritik. Spørgsmålet er bare hvorfor nogle lærere ikke gør brug af de nye digitale medier. Skyldes det manglende ressourcer? Manglende viden på medieområdet, der begrænser dem i udnyttelsen af de “forsømte” medier, og hermed behov for efteruddannelse? Andre problematikker der gør det uoverskueligt for lærere at ændre undervisningsformen? I hvor stort et omfang er problemet egentligt udbredt og kan man i den her sammenhæng stole blind på undersøgelsen og rapporten? Men hvilke interesser skulle forskerne bag undersøgelsen have i at fremstille tingene negativt? Eller – for at sætte den på spidsen – er det udelukkende undskyldninger, når man retter fokusset på visse skolers såkaldte dårlige betingelser for udnyttelse af digitale medier, da det slet og ret drejer sig om vilje, for “hvor der er vilje, er der vej” som man siger?
Uanset hvad svarene på ovenstående spørgsmål måtte være er det vigtigt at nuancere billedet og understrege, at det gudskelov ikke forholder sig sådan på alle skoler,… Men at benægte problemet og feje det under tæppet er ikke specielt konstruktivt.
Bedømmelseskriterier i Medieforløbet 2009 16. januar 2009
Posted by gruppe12 in Kompetancer, Lærerestuderende, Medieundervisning, Skole.add a comment
Om bedømmelse af det tværfaglige projektarbejde om medier, står der i studieordningen: ”Fremlæggelserne bedømmes af vejlederne med godkendt/ikke-godkendt. Kriteriet for bedømmelsen er, at fremlæggelserne behandler den valgte problemformulering under inddragelse af faglige betragtninger”.
De studerende formulerer et problemfelt inden for den brede overskrift Børn, medier og læring, dette problemfelt knytter sig til et selvvalgt mediefagligt emneområde. Emneområder kan f.eks. være videoproduktion, podcast, web 2.0, nyhedsmedier osv. Problemfeltet belyses gennem indsamling af empiri, teori, analyse af – og praksisrefleksioner om – emnet. Arbejdet med problemfeltet formuleres dels i et 5-7 siders paper dels ind i en medieproduktion, som de studerende selv vælger karakteren af. Fx: Hvis en gruppe vil undersøge problemstillinger indenfor børns brug af ARTO, kan de vælge at lave en videoproduktion, som viser hvad deres problemstilling indeholder, og paper’et tjener dermed som støtte til medieproduktionen og supplerer produktionen med et teoretisk og kildekritisk fundament.
Kriteriet for bedømmelse er, at fremlæggelserne behandler det valgte problemfelt under inddragelse af mediefaglige og mediedidaktiske problemstillinger.
Ved begrebet fremlæggelse (produktet) forstås i dette års medieforløb altså: Dels en affatning af et paper (5 p), som behandler den valgte problemformulering under inddragelse af faglige betragtninger – dels en medieproduktion som behandler den valgte problemformulering under inddragelse af faglige betragtninger. Disse to elementer fremlægges for ens medstuderende på holdene.
Fremlæggelserne vil foregå intern på dobbeltholdene i forløbets sidste uge. Formen er som følger: Efter en kortfattet og præcis introduktion, som støtter sig til paperet, vises medieproduktionen. Hvorefter der af medstuderende gives respons efter på holdet udvalgte kriterier.
Tillige fremvises af holdet, ikke underviserne, særligt nominerede produktioner, en fra hvert dobbelthold, i en større mediefestival i fredag 4 uges slutning.
Der er således ikke tale om fremlæggelser i traditionel forstand, men en mundtlig demonstration, en kortfattet skriftlig aflevering og en medieproduktion som samlet skriftligt vurderes bestået ikke bestået af tovholderne i forhold til de nærværende vurderingskriterer.
Ud over disse overordnede bedømmelseskriterier, gælder mere specifikt følgende kriterier for årets forløb, som den skriftlige respons på fremlæggelserne gives ud fra:
- Mediefaglige betragtninger – fremlæggelserne bør dokumentere, at gruppen har arbejdet med de faglige dimensioner, der er blevet præsenteret i forløbet. Herunder i særdeleshed repræsentation af sammenhængen mellem de forskellige deltagende fagområder Dette omfatter medieanalyse af konkret medietekst og inddragelse af medieteori, som har relevans for problemfeltet.
- Mediedidaktiske betragtninger – fremlæggelserne skal indeholde overvejelser over, hvordan og hvorfor problemfeltet kan indgå i en undervisningssammenhæng i folkeskolen.
- Teori – fremlæggelserne bør synliggøre tekster læst i forbindelse med forløbet (I såvel artikelbase som på internettet) eller andre mediefaglige teorier, som gruppen selv finder, og som har relevans for problemstillingen.
- Empiri – fremlæggelserne bør orientere sig mod egne eller andres analyseresultater og undersøgelser af materiale, der dokumenterer problemstillingen. Empiri kan i visse tilfælde erstatte teori eller (oftest) supplere teori.
· Medieproduktionen – indgår centralt i bedømmelsen, denne ses som en anderledes sprogliggørelse af problemfeltet. Udover produktionen funktion ind i problemfeltet, bliver produktionen i sig selv en læreproces. For at fastholde denne proces forventes det at paper indeholder refleksioner over arbejdsprocessen i et læringsperspektiv. Dette kan også spille sammen med empiridelen, såfremt emneområde og medieproduktion er identisk.
Medieudvalget 2009
gruppe12