CL bygger på SPIL- principper[1] som hver eneste opgave, undervisning eller aktivitet skal bestå af. Dette gælder også i IT undervisning. Disse fire er

Samtidig interaktion

Positiv indbyrdes afhængighed

Individuel ansvarlighed

Lige deltagelse

Kommunikationskompetencer  
I CSCL, Computer Supported Collaborative Learning som er en forskningsbevægelse fra 19érne har man søgt at finde eller udvikle computer programmer der bygger på principper i forskellige grundantagelser. Inden for CSCL forsker man i hvordan arbejdet med computere kan skabe betingelserne for at elever kan arbejde sammen, kommunikativ, i og omkring et program. Computeren fungerer her som et redskab der kan give elever i mange små grupper eller alene de udfordringer som gør læring af stoffet tilgængelig på en anden måde. Inden for CSCl er der en række grundantagelser som fortæller om hvilken kompetencer/metoder eleverne allerede har og hvilken de forsat skal udvikle. 

Det siges at der kun er produceret et begrænset antal af dem og at de vil være tilgængelige på marked i starten af det her år til en pris på 8000 pund. Det kunne dog være rart at få en mere objektiv vurdering af produktet, hvordan det rent faktisk fungerer som et undervisningsmiddel, hvilke programmer det indeholder og hvilke kompetancer hos eleverne det er med til at udvikle, om det overhovedet kan bruges på dansk etc.. Gad vide om det ender med at være et af de digitale produkter der uddør, fordi det ikke er convenient at benytte, eller om det forholdsvis bliver almindeligt udbredt på institutioner og skoler?  

For deltagelse i diskussioner om The SMART Table eller hvis man bare vil få sig et kig i forummet på produktudbyderens hjemmeside, kan man trykke her. Forhåbentligt udøves der ikke censur

Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet, som er en af forskerne bag rapporten, siger i følge artiklen:

»Bøger og tavlen er stadig de foretrukne værktøjer i de danske skoler, og når it anvendes, udnyttes mediets mange muligheder slet ikke«

»Vi ser stort set ingen ændring i måden, eleverne tilegner sig ny viden på. Det er tankevækkende, at det står så ringe til, og også overraskende, at lande som eksempelvis Norge, Canada og England er langt foran Danmark på det her felt«

»Det mest overraskende er, at vi fik næsten de samme svar, da vi spurgte lærerne i en tilsvarende undersøgelse i 1995. I de mellemliggende 13 år har der været en massiv investering og en rigtig flot indsats fra Undervisningsministeriet især på folkeskolens område, og alligevel er der sket meget lidt«

Kirsten Drotner efterspørger, at man sætter klare mål for, hvordan man i en undervisningssammenhæng får eleverne til at gøre brug af de nye digitale medier, for det er ikke tilstrækkeligt, hvis medieundervisning er begrænset til brug af tekstbehandling og informationssøgning på nettet, når der er så bred en vifte af muligheder på dette område.

Kirsten Drotner har på sin vis ret i sin kritik. Spørgsmålet er bare hvorfor nogle lærere ikke gør brug af de nye digitale medier. Skyldes det manglende ressourcer? Manglende viden på medieområdet, der begrænser dem i udnyttelsen af de “forsømte” medier, og hermed behov for efteruddannelse? Andre problematikker der gør det uoverskueligt for lærere at ændre undervisningsformen? I hvor stort et omfang er problemet egentligt udbredt og kan man i den her sammenhæng stole blind på undersøgelsen og rapporten? Men hvilke interesser skulle forskerne bag undersøgelsen have i at fremstille tingene negativt? Eller – for at sætte den på spidsen – er det udelukkende undskyldninger, når man retter fokusset på visse skolers såkaldte dårlige betingelser for udnyttelse af digitale medier, da det slet og ret drejer sig om vilje, for “hvor der er vilje, er der vej” som man siger?

Uanset hvad svarene på ovenstående spørgsmål måtte være er det vigtigt at nuancere billedet og understrege, at det gudskelov ikke forholder sig sådan på alle skoler,… Men at benægte problemet og feje det under tæppet er  ikke specielt konstruktivt.

De studerende formulerer et problemfelt inden for den brede overskrift Børn, medier og læring, dette problemfelt knytter sig til et selvvalgt mediefagligt emneområde. Emneområder kan f.eks. være videoproduktion, podcast, web 2.0, nyhedsmedier osv.  Problemfeltet belyses gennem indsamling af empiri, teori, analyse af – og praksisrefleksioner om – emnet. Arbejdet med problemfeltet formuleres dels i et 5-7 siders paper dels ind i en medieproduktion, som de studerende selv vælger karakteren af. Fx: Hvis en gruppe vil undersøge problemstillinger indenfor børns brug af ARTO, kan de vælge at lave en videoproduktion, som viser hvad deres problemstilling indeholder, og paper’et tjener dermed som støtte til medieproduktionen og supplerer produktionen med et teoretisk og kildekritisk fundament.

Kriteriet for bedømmelse er, at fremlæggelserne behandler det valgte problemfelt under inddragelse af mediefaglige og mediedidaktiske problemstillinger. 

Ved begrebet fremlæggelse (produktet) forstås i dette års medieforløb altså: Dels en affatning af et paper (5 p), som behandler den valgte problemformulering under inddragelse af faglige betragtninger – dels en medieproduktion som behandler den valgte problemformulering under inddragelse af faglige betragtninger. Disse to elementer fremlægges for ens medstuderende på holdene.

Fremlæggelserne vil foregå intern på dobbeltholdene i forløbets sidste uge. Formen er som følger: Efter en kortfattet og præcis introduktion, som støtter sig til paperet, vises medieproduktionen. Hvorefter der af medstuderende gives respons efter på holdet udvalgte kriterier.

Tillige fremvises af holdet, ikke underviserne, særligt nominerede produktioner, en fra hvert dobbelthold, i en større mediefestival i fredag 4 uges slutning.

Der er således ikke tale om fremlæggelser i traditionel forstand, men en mundtlig demonstration, en kortfattet skriftlig aflevering og en medieproduktion som samlet skriftligt vurderes bestået ikke bestået af tovholderne i forhold til de nærværende vurderingskriterer.

Ud over disse overordnede bedømmelseskriterier, gælder mere specifikt følgende kriterier for årets forløb, som den skriftlige respons på fremlæggelserne gives ud fra:

• Mediefaglige betragtninger – fremlæggelserne bør dokumentere, at gruppen har arbejdet med de faglige dimensioner, der er blevet præsenteret i forløbet. Herunder i særdeleshed repræsentation af sammenhængen mellem de forskellige deltagende fagområder Dette omfatter medieanalyse af konkret medietekst og inddragelse af medieteori, som har relevans for problemfeltet.
• Mediedidaktiske betragtninger – fremlæggelserne skal indeholde overvejelser over, hvordan og hvorfor problemfeltet kan indgå i en undervisningssammenhæng i folkeskolen.
• Teori – fremlæggelserne bør synliggøre tekster læst i forbindelse med forløbet (I såvel artikelbase som på internettet) eller andre mediefaglige teorier, som gruppen selv finder, og som har relevans for problemstillingen.
• Empiri – fremlæggelserne bør orientere sig mod egne eller andres analyseresultater og undersøgelser af materiale, der dokumenterer problemstillingen. Empiri kan i visse tilfælde erstatte teori eller (oftest) supplere teori.

·        Medieproduktionen – indgår centralt i bedømmelsen, denne ses som en anderledes sprogliggørelse af problemfeltet. Udover produktionen funktion ind i problemfeltet, bliver produktionen i sig selv en læreproces. For at fastholde denne proces forventes det at paper indeholder refleksioner over arbejdsprocessen i et læringsperspektiv. Dette kan også spille sammen med empiridelen, såfremt emneområde og medieproduktion er identisk.

Medieudvalget 2009